Praktik!

Nu jeg er igang med bloggen kan jeg vist lige så godt gøre det officielt: Jeg er kommet ind på TV2 Sporten per. 1.august, hvor jeg skal være i lønnet praktik i et helt år.

Jeg fik opkaldet hjemmefra Danmark klokken 4 om morgenen, hvor jeg havde siddet i omkring to timer og ventet og ventet....Jeg mener jeg lagde omkring 42 kabaler de to laaaaange timer. Men det var det værd. Jeg nåede hele følelses registeret igennem den nat: Jeg overvejde om min telefon nu virkede. Jeg tænkte på om der nu var nogle der ville ringe, eller om jeg havde været for kæphøj. Jeg begyndte at læse op på alt fra hockey til travsport, hvis de nu ville spørge mig ud, for at høre hvad jeg kunne.

Opkaldet tog omkring 1 minut og jeg var ansat på stedet. Tak til lobbyisterne derhjemme og min egen stædighed!

Jeg glæder mig helt vandvittigt, men nyder det stadigt utroligt meget herovre!

Dette betyder hermed også, at jeg kan begynde at overveje, hvornår jeg skal hjem. Jeg ser i øjeblikket ud til at kunne flyve herfra cirka 3 dage før den første august, men vender tilbage når jeg ved mere...

SOMMER!?

Så skete det sgu - jeg forstår det næsten ikke...Vi har haft 25 grader i en uge og render stadig rundt i snedynger - nu bare med shorts og solbriller!!

Det er dybt, dybt underligt, men meget, meget dejligt. Sidste sommer sad jeg jo og skrev på mit BA, så jeg har det som om, jeg ikke har fået sol i noget der minder om 2 år! Oh, yeah!?

I lørdags var vi en tur ude og vandre i en af de mange parker og hvor jeg nød det! Ottawa er for lækkert om sommeren. Det er på samme breddegrad som Rom, og det kan virkeligt mærkes nu. Hele byen lever og der er lyst fra tidligt om morgenen til sent om aftenen. Hele weekenden gik på at sidde på teresser og grille - Lækkert!

Nyt fra arbejdslivet part 2:

Så kom dagen - jeg har fået en ny chef! Min tidligere chef havde annonceret, at hun stoppede kort tid efter jeg ankom Ahornslandet, så i lidt over en månede måtte Kristoffersen junior underholde sig selv og andre med en stribe af flotte arrangementer (som allerede var planlagt). Min nye chef hedder Linda og har selv været praktikant for blot et år siden - der kan man se, hvor langt man kan nå, hvis man er dygtig nok! Vi har haft utroligt travlt med at få alle projekterne overleveret til hende og få hende up to date med alle de ting jeg har lavet, mens jeg har været på egne ben. Det første store projekt jeg har været involveret i hed Scandinavian Soundscapes og var en kirkekors-koncert akkompagneret med en dansk-inspireret canadier, der hed Derek Yaple Schobert. Koncerten har fået flotte anmeldelser herovre, selv om onde kilder herovre siger, at nogle fra den norske ambassade, syntes Derek spillede 'for hurtigt' tsk tsk...

Praktikanterne herovre havde lovet at holde en lille reception bagefter, hvilket i da lige skal have et billede fra...Endnu engang, tak til Sven for at hente kaffe. Vi kunne ikke have undværet dig, eller vidunder bilen Hiro! Hvis der er nogle, som synes Dannebrog er mindre end de andres, så husk på 'det er ikke størrelsen'...men hvem der har det ÆLDSTE! (æv, bæv andre lande - DK er verdens ældste kongerige og har det ældste flag!)

Derudover kan jeg tilføje, at jeg har arbejdet intenst med at lave en reception til instruktøren af Karlas Kabale, Charlotte Bostrup, i Toronto i forbindelse med en film festival. Den løb af staben i sidste uge og vi har fået god PR i den forbindelse. I selvsamme festival vandt Ole Bornedals Paprika Steen oplevelse, Vikaren, publikumsprisen for bedste film - så det må siges at have været et godt projekt at støtte for den danske ambassade.

Wakefield - the one day of spring

Canada er utroligt kendt for sine ufatteligt skiftende årstider og når det så er sagt, så er forår ikke det de beskæftiger sig mest med herovre. De fleste canadiere mener sådan set, at der kun er to årstider: Sommer og vinter. Jeg må sige, at jeg forstår hvad de mener! Man siger, at forår cirka varer cirka en dag. Vi ramte den og besluttede os straks til at tage på roadtrip til en lille by udenfor Ottawa, som hed Wakefield.

Byen er kendt som et lille boheme-sted, hvor kunstnere kan sidde og tænke dybe tanker og se på floden og den ene bro der trods alt var i denne beskedne lille by.

Fyldte med forårsfornemmelser var vi en bilfuld unge mennesker, som ville ud og se forårssolen danse på den smukke by. Desværre var Wakefield ikke ligefrem det man kunne forvente, når nu selveste Lonely Planet anbefaler dette sted (som det eneste!?) omkring Ottawa. Byen bestod af: en bar, et bageri som burde være åbent, men ikke var det, en kiosk med en udkigspost over en frossen sø, et damptog der ikke kørte før maj og den store attraktion; "den røde bro" var der ikke mere, da den var faldet sammen for over ti år siden - de havde til gengældt bygget en ny - den får i lige et billede af.

Hermed skal negativiteten så til gengæld stoppe! Denne her lille flække var simpelthen så dejlig! Vi sad på den eneste restaurant der har fået varmeblæst sneen væk først og fik en fantastisk frokost i solen og følte simpelthen foråret fosse ned over os. Det var simpelthen en lækker by - kedelig som den var - men alt var rart; menneskerne, husene og naturen!

I får lige et billede fra vores lille frokostoplevelse og lidt af naturen; efter denne var jeg blevet solskoldet, maven var blevet fuld, og vi kommer helt sikkert tilbage, når sommeren kalder! Det sidste billede, er af en mand, som havde omkring 10 hunde i sin bil. Som alle andre canadiere, var han helt syg efter at snakke - måske fordi han plejede kun at snakke med hunde?