Museum of Civilization

En af Ottawas største attraktioner så absolut. Museumet har et unikt design helt uden kanter og er kæmpestort for at sige det mildt. 3 etager med flere forskellige særudstillinger og en IMax biograf, hvor Sven, Maria, Hanna og jeg så en interessant film om, hvordan man kunne slukke brændende i hundredevis af oliekilder, efter Saddam havde sat ild til dem, for at gøre livet drøjt for modstanderen fra Kuwait. Fantastisk film med fantastiske billeder. Det var fuldstændigt som selv at se det.
Jeg vedlægger lige et par billeder fra museet og udsigten.

Montréal

En ordentlig omgang påske-helligdage skabte det perfekte grundlag for vores første lange tur i Hiro (vores guddommelige automobil). Se, der kan man tale om, at det var godt, at Jesus levede...Hmm..Eller døde...Ved det ikke...Hurra for helligdage!


Vi forlod Ottawa torsdag morgen 'fire mand stærk'. Sven, Maria, vores svenske veninde Hanna og undertegnede. Vi ankom lidt over 2 timer senere til vores dejlige hostel: 'Hostel International', som det jo så ikke hed, men et eller andet på fransk. Nu var vi virkeligt kommet til den franske del af Canada. Heldigvis kunne Maria fransk, så var vi da ikke afhængige af mit rustne 7-8 klasses fransk (og en venlig tanke til lærerinde Schou).
Torsdagen blev ellers brugt på at komme på plads i denne nye by, vi skulle bruge resten af ugen i. På små 2 millioner mennesker er Montréal noget større end Ottawa, som ellers er hovedstaden og ligger på omkring den ene million indbyggere. Jeg må sige, at det var en hård kamp at komme til at holde af byen på vores lille vandretur den første dag. Det var UHYGGELIGT koldt - ikke mere end 10 grader minus vil jeg tro, men en vind-chill der sagde spar 2! Det blæste som i en turbine til en F16 og så lige ind på de stakkels skandinavere!

Fredag skulle straks blive noget bedre. Vi fik opbakning af 5 af vores venner fra Ottawa, blandt andet to canadiere, som begge havde boet i Montréal. Med dem ved vores side, gik vi imod vinden og op af en stor bakke, for at søge ly i Biodome, som er lidt a la Randers Regnskov. Et kæmpe subtropisk landskab med alt hvad det indebærer...Dvs. væsentlig mere varme end udenfor og en masse sjove/knap så sjove dyr...I får lige et eksempel på hver:





















Et billede af Jessius-Canadius og Sigurdnator. Det andet er en krokodille - Kors hvor er de kedelige!
Vi fik også kigget lidt på det mor plejede at kalde 'knækkede søjler' - det værende kirker og andre gamle rester, som er for kedelige at berette om her!

Fredag aften var vi til stor release-party (hvor vi kun kom ind, fordi vi havde søde, skandinaviske piger med) med den 'store' MC Mario. Han blev bakket op af flere sangerinder mens han spillede sine elektroniske toner. Meget storladent og meget elegant, men langt fra min smag!


Her følger lige et billede af en pige der hang ned fra loftet i klubben



- hvorfor vides ikke, men det gjorde hun altså..









Lørdag stod igen i turismens tegn. Montréal ligger op af et bjerg, som søreme hedder Mount Réal, hvilket vi i vind og sne skulle bestige. Op kom vi da også - cirka halvvejs, så var vi nogle der tog en bus til toppen i stedet for. Men har hørt der skulle være en god udsigt fra udsigtsposten vi kørte forbi - and so what?! Det var sygt koldt og toppen var fin til mig. Deroppe lå Sankt Josephs Oratorie, som skulle være den 2.største Katolske kirke udenfor Rom. Den var også noget af et syn. 4 etager, rulletrapper og elevatorer prægede landskabet, hvilket må siges at være ret underligt når man skal finde sin indre ro (i øvrigt også sammen med 10000 andre mennesker), men imponerende var den!




















Lørdag aften var jeg så heldig at have opstøvet The Raveonettes. Det danske super-band var på tur i Nord-Amerika og spillede ved et tilfælde 10 minutters gang fra hvor vi boede. I en bar hvor øl kun kostede 25 kr. fik Sigurd sig en dejlig aften omkringet af 4 af pigerne fra Ottawa. Sven havde svigtet mig til fordel for en club sammen med de andre - jeg klarede mig nu alligevel :-)
Billederne fra Raveonettes er ikke de bedste, men jeg fik sneget mig om på siden hvor de to danskere stod og spillede blot 2 meter fra mig

(Fik mig en snak med Sharon bagefter, da jeg valgte at råbe til hende på dansk, at de var 'for seje' - sådan Sigurd).
Søndag var en lang byvandring, hvor vi fik set ikke mindre end 5 kirker inden vi skulle ud til Jesse's forældre, som boede lige udenfor Montréal. Her blev hele flokken budt på stor traditionel middag. En menu der bød på alt fra Skinke, over cocktail-pølser, flæskesvær og grisepaté- Alt sammen dækket af ahorns sirup, som lidt er deres ting i Montréal. Skal love for, at jeg fik nok svin for denne månede! Godt fulde i maverne åbnede Hiro Travels dørene op for endnu en tur. Vi var hjemme i Ottawa lidt før midnat og kunne bruge mandagen til at slappe af inden arbejdet igen kaldte om tirsdagen.

Det var en fantastisk dejlig tur til Montréal! Det sætter desværre Ottawa i et nyt lys - der mangler MEGET i hovedstaden! Det havde man næsten glemt i alt den sne, men rent faktisk er det ikke en ret pæn by. Jeg har det fantastisk herovre, men må sige at der mangler en del. Men i denne uge skete der alligevel noget opmuntrende; vi så græs for første gang! Og kantsten! Foråret er ved at komme og Ottawa virker lige så stille til at omstille sig til liv og glade dage igen. Jeg glæder mig!

Jeg slutter lige af med et hyggeligt fællesbillede fra min tur med de fire tøser i lørdags. En svensk, norsk, norsk og finsk pige og en glad Sigurd. Hmm..Gad vide hvem der tog det her billede?!

Sankt Patrick's Day

Så blev det mandag og endnu engang skulle de brave praktikanter på pub. Det er som om vi ikke kan undgå det for tiden!? Dagen hvor alle er irske og fejrer Kristendommens indtog til landet fejres i stor stil i Canada også. De er stolte af deres britiske rødder, og de fleste canadiere holder også af en god øl. Sven og jeg ankom direkte fra arbejde, hvor vi de sidste par timer havde stået og kigget ud af vores vinduer, for at se balladen nede på gaden, som så småt startede ved 13-tiden. Til at starte med var folk bare glade og udklædte, men senere blev de fuldere og mere udskældte.

Der blev sunget og drukket til den store guldmedalje og dem der ikke var blevet ekskorteret hjem af polititiet virkede til at have en hyggelig aften!

I får lige et par billeder...Det skal siges, at har man ikke grønt på denne aften, så er det tilladt for folk at nive en. Av!

Nyt fra arbejdslivet(!)

Efter opfordring fra min far (hej far!), så skal jeg åbenbart også fortælle noget om hvad jeg rent fagligt laver herovre.

Sagen er jo den, at min chef som var kultur-attaché stoppede cirka 2 uger efter, at jeg startede. Det har gjort at min rolle er blevet lidt anderledes, end den normalt havde været. Jeg repræsenterer således ambassaden i to arbejdsgrupper; en i EU-regi og en der omhandler nordisk kultur i samarbejde med de andre nordiske lande. Mere konkret så er vi ved at sætte en masse skandinaviske projekter igang i Canada, for at forstørre interessen i vores lille land. Lige for tiden er det en række af skuespil vi forsøger at sælge til de canadiske teatre. Derudover arbejder vi for bedre miljø (bl.a. via et PR-orienteret 'plant et træ' arrangement). Endeligt får vi Charlotte Bostrup på besøg, som har instrueret Karlas Kabale, som skal vises på en kæmpe filmfestival herovre. I den sammenhæng står jeg får en reception, for at byde danskeren velkommen.

Ud over det, har vi per første marts overtaget visum-håndteringen for Norge og Sverige, så der kommer en del henvendelser fra folk, som (heller) ikke kan finde hoved og hale i bureaukratiets smukker verden.

Dertil skal lægges, at Sven og jeg står for alle generelle borgerhenvendelser, hvad enten det er: "Hvor ER Danmark egentligt?!" til "Hvad er Danmarks nationalfugl og må man skyde den".

I får lige det officielle Sigurd/Sven billede udenfor vores kontor

Indflytterfest

Endelig blev det weekend. Dejligt. Vi flyttede i sidste uge op i lejlighen ovenpå vores oprindelige. Den er fuldstændigt magen til, bortset fra alt er renoveret(og rent!). Derfor holdte vi i fredags indflytterfest med hele 'onsdagsholdet' og andre folk vi har mødt hist og pist. Vi var omkring 30 og fik festet til den lyse morgen. Pyyyh, for en hovedpine der fulgte med. Jeg vedhæfter lige et par billeder: Læg lige mærke til, at Sven og jeg kører 'modsat' tema, for lige at være lidt mere dario'er end vi i forvejen er. Rygter vil i øvrigt sige, at Sven har rødder i det Afro-amerikanske 50-cent miljø.


Er det ikke bare yndiiiigt?
Sigurd, Maria, Sven

TaDac - Finnish Contemporary Dance

I onsdags havde jeg fået nogle fribilletter til en finsk dansegruppe der hed TaDac. Sigurd havde aldrig set dans før, så tænkte: "hva' pokker - der er alligevel gratis vin og snacks til de her ting'. Det skulle vise sig, at være mindst lige så mærkeligt, som jeg havde troet - hvis ikke mere!

Danseforestilling var delt op i fire scener. Den første var en klassisk 'nu skiftes vi til at danse og så ser vi hvem der er bedst', hvilket jo sådan set var okay. Der var lidt break-dance over det, så det mindede jo meget om når jeg selv danser.

Anden dans var helt anderledes. En mand og en kvinde dansede en slags forførelsesdans, som nok skulle vise det spil der er mellem de to køn. Det eneste 'problem' med denne dans, var i følge Sven som trofast havde taget med, at de to dansere havde besluttet sig for at knipse til hinanden...At se fuldvoksne individer i stramt tøj danse sådan rundt og så pludseligt et knips var ved at være for meget for Sven, som herefter hviskede: "Nu vil jeg hjem og finde mine testikler - jeg bliver sgu nødt til at se Rambo efter det her!".

Indtil videre følte jeg mig ret godt underholdt. Kunne godt forstå, hvad de ville sige til os med deres danse, og syntes egentligt, at det var ret fedt, at de kunne udtrykke så komplekse ting med kropsbevægelser i stedet for sprog (ikke at jeg havde forstået et ord, eftersom de var finske - sikke et sprog).
Dans 3 var til gengæld noget anderledes. En pige kommer alene ind på en scene og begynder at danse vild og ukontrolleret 30 cm foran den finske ambassadør, men med ryggen (og numsen) til ham..Dette stod på i et minuts tid, men blev kun endnu mere mærkeligt...I det ene hjørne stod en plastik-kat hun havde skruet op, så den kunne logre med halen, hvilket den så gjorde under hele scenen. I det andet hjørne kørte et tv med sne på og i det tredje hjørne stod et lille modeltog med en snor i. Dette tog begyndte hun så at trække rundt med, for til sidste at forsøge at få det til at køre hende over...Dette lykkedes ikke (på trods af jeg sværger jeg hørte Sven besværge hende ti sekunder før). Scenen går i sort - og det gør jeg også. Det var sgu en anelse for moderne for mig, selv om jeg tror jeg fik fat i, at det var historien om en meget mislykket pige, som intet rigtigt kunne gøre, ikke engang begå selvmord, selv om hun selv styrede et tog!
Efter en mindre pause, hvor man fik small-talked med en masse forskellige ambassadefolk, gik det løs igen.
Scene fire var den store finale, som var en slags go-go dance, hvad det så end er ...En blanding af okker-gokker og renovationsdans blev blandet sammen med cirkusmusik. Der kom koste på scenen, hvorefter enhver danser der ikke kunne udtrykke sig hurtigt og effektivt blev fejet væk. Det store tema var for scenen, at man i vores moderne samfund ikke har meget tid og altid bliver stoppet i hvad man laver, før man når frem til, hvad man vil sige.

Alt i alt vil jeg sige, at jeg var rigtigt godt underholdt af denne finske dansetrup - det var i hvert tilfælde en oplevelse. Ved ikke om jeg ville have betalt for det selv, men er nu glad for at have set det.

-Knips-