Forleden slog det mig: Er jeg en mortadella-mand? Jeg har for nyligt fundet fundet ud af, at jeg opbygger små sikkerhedsmomenter i min hverdag. De fleste kender det nok; billeder i deres kalender, eller tøjbamser under sengen. Små fix-punkter, som er rare at have, som ubevidst/bevidst giver en tryghed. For mig gav det sig udtryk i min frokost...Vi går til en fremragende sandwichbutik hver dag, som har de lækreste specialiteter indenfor pølser og skinker. De første par uger jeg var herovre, fik jeg (hver dag) den samme sandwich: Foccacia, mortadella, Schwiss cheese, tomatoes, lettuce, onion. OG den smagte godt...hver gang!
Men i sidste uge skete der jo så det underligste...Jeg spiste en anden slags sandwich! Jeg prøvede både 'spicy eggplant', 'hot peppers' og andre slags kød - og gæt hvad? Det var også lækkert!
Det jeg vil sige med det her er: Er jeg i virkeligheden så vild med mortadella, eller var det bare trygt og lidt lækkert? Når jeg får tid og plads - er jeg så måske ikke nærmere en roastbeef kind of guy, som ikke er ræd for en krydret aubergine? Det tror jeg nok jeg er ;-)
torsdag den 28. februar 2008
tirsdag den 26. februar 2008
What a Weekend
Sikke en weekend. Flot oversat Sigurd, men det var det altså! En af de bedste. Det startede med en ekstremt hyggelig fredag dag og aften, hvor jobbet bød på et visit på den svenske ambassade som bød på hygge for alle de Skandinaviske kollegaer. Det gik blandt andet ud på en quiz, hvor man skulle svare på en masse spørgsmål om Sverige (f.eks. hvilken farve dronningens hat har og hvem Tiger Woods' svenske mor var). Jeg kom, jeg så, jeg tabte...
Fredag aften var også i hyggens tegn. Maria, Sven og jeg spiste sammen med vores norske veninde Katrine, som er au pair herovre i et års tid. Vi havde aftalt at vi skulle en tur på skøjtebanen om aftenen...Gisp....Nu vil jeg ikke kalde mig selv Bambi, men jeg vidste bare, at jeg ville være Bambo på glat is. Ottawa har verdens længste skøjtebane, som er den frossede kanal: Længden er op mod 80 kilometer. Jeg kørte nok cirka de første 50....Meter...Faldt ikke, men det var nok mere på grund af Sven og Maria der holdte lille Sigge i hænderne hele vejen.
I får lige et billede:
Efter totalt udmattende 50 meter og kun et styrt gik vi til ro - Sven ville nemlig hive os op af dynerne igen kl. 8(!!) Vi skulle endnu engang på snowboard. Jeg frygtede det lidt efter sidste gang, havde sådan set stadig ondt i knæet fra sidste gang. Heldigvis havde jeg Maria med og vi "delte" så en instruktørtime - og hvilke underværker det gjorde. Det var simpelthen så fedt! Jeg havde givet snowboard en sidste chance, for var ærligt talt ved at give op! Nu er jeg imidlertid helt med! Så fedt: I får lige nogle pics fra vores ski-dag i høj sol:
Efter totalt udmattende 50 meter og kun et styrt gik vi til ro - Sven ville nemlig hive os op af dynerne igen kl. 8(!!) Vi skulle endnu engang på snowboard. Jeg frygtede det lidt efter sidste gang, havde sådan set stadig ondt i knæet fra sidste gang. Heldigvis havde jeg Maria med og vi "delte" så en instruktørtime - og hvilke underværker det gjorde. Det var simpelthen så fedt! Jeg havde givet snowboard en sidste chance, for var ærligt talt ved at give op! Nu er jeg imidlertid helt med! Så fedt: I får lige nogle pics fra vores ski-dag i høj sol:
Lørdag aften var vi til vores Quebecois ven Jesse's fødselsdag. En kæmpe fest, hvor vi festede til den lyse morgen...På en eller anden måde endte jeg og en af de andre praktikanter i et udendøres boblebad kl. 6 om morgenen med fire totalt ukendte folk! Fantastisk lækker idé: Sidde udenfor i et hot-tub på 40 grader med -20 grader og sne omkring sig og en kold is-vand i hånden. Skal hilse og sige, at det må være fysisk umuligt at have tømmermænd efter sådan en gang "wellness". Håber sgu det er 'en ommer'!
- Det skulle vise sig, at man godt kunne have en anelse tømmermænd om søndagen alligevel - så den blev brugt på divaneseren med en hel masse afsnit af husets yndlingsserie: HEROES! Vi er blevet så glade for serien, at vores bil er blevet døbt "Hiro", efter en af figurerne fra serien. Jeg er i øvrigt nu blevet den glade ejer af 30 % af automobilen. Sådan Sigurd- Så mangler jeg bare kørekortet. I får lige et billede af mig og Hiro til at slutte af på. Tak for en god weekend Ottawa!!
fredag den 15. februar 2008
Så skal der snowboardes!
Så kom dagen...Sigurd skulle stille stængerne op på et bræt og suse ned af pisterne. Det blev dog ikke til meget susen på hans debut - det skulle vise sig, at være noget nær det sværeste jeg nogensinde har prøvet (Dette kommer jo endda fra et guitarspillende-taekwondosortbælte).
1.Gang ned af pisten faldt jeg omkring 25 gange, men var egentligt optimistisk. 2.Gang gik det så lidt bedre, hvilket sådan set var værre. Jeg lærte nemlig at blive på brættet i mere end 10 sekunder, og lige som jeg mærkede suset af fart, styrtede jeg totalt og smadrede mit knæ, mens jeg trillede rundt. Hmm, tænkte jeg -op på hesten igen....men nej! Det blev kun til et par små-triste forsøg, og så ville knæet ikke mere. Ganske som man tror, så blev det selvfølgeligt kun værre i løbet af aftenen (søndag) og mandag blev noget af en humpe-tur.
MEN!
Tirsdag var Sigurd igen på banen og slog både en dansker og en canadier i squash i OVERLEGEN stil. (Hvilket så blev gentaget torsdag!)
I denne weekend skal vi så ud på snowboard igen, så nu skal jeg bare passe lidt på med det knæ og så håber jeg bare det går lidt bedre, for det er utroligt fedt så længe (ca. 4 sekunder) det varer.
1.Gang ned af pisten faldt jeg omkring 25 gange, men var egentligt optimistisk. 2.Gang gik det så lidt bedre, hvilket sådan set var værre. Jeg lærte nemlig at blive på brættet i mere end 10 sekunder, og lige som jeg mærkede suset af fart, styrtede jeg totalt og smadrede mit knæ, mens jeg trillede rundt. Hmm, tænkte jeg -op på hesten igen....men nej! Det blev kun til et par små-triste forsøg, og så ville knæet ikke mere. Ganske som man tror, så blev det selvfølgeligt kun værre i løbet af aftenen (søndag) og mandag blev noget af en humpe-tur.
MEN!
Tirsdag var Sigurd igen på banen og slog både en dansker og en canadier i squash i OVERLEGEN stil. (Hvilket så blev gentaget torsdag!)
I denne weekend skal vi så ud på snowboard igen, så nu skal jeg bare passe lidt på med det knæ og så håber jeg bare det går lidt bedre, for det er utroligt fedt så længe (ca. 4 sekunder) det varer.
Billed-sjov
Hej Allesammen, så får i lige lidt billeder fra de første dage her i Ottawa.
Billede 1: Gæt engang - Sigge på isen
Billede 2: Næsten alle statslige arrangementer bliver musikalt ledsaget af sækkepiber herovre. Canada er utroligt præget af deres fortid som gammel engelsk koloni.
Billede 3: De to flotte billeder, der hænger i vores gang hjemme i huset.
Billede 4: Fra vores hygge-aften sidste fredag. Vi havde nogle af vores nye venner over til noget mad og drikke. Endte selvfølgeligt først kl.5
Billede 5: Sven, jeg og Hanna, som er vores veninde fra Finland, som desværre snart skal hjem - fra en aften, hvor vi hele intern-flokken var ude og spise.
torsdag den 7. februar 2008
Update:
Ville lige smide et billede på af vores hus. Det jeg står med er mit nye jakkesæt....hmm...var vist lidt dyrt, men jeg BEHØVEDE det! (Købte så også lige nogle vinterstøvler, så jeg kan overleve de her pludselige sne-storme...Det var så MEGET nødvendigt til gengæld). Pigen på billedet er Maria, vores norske roomie. Ved i øvrigt godt, det er et elendigt billede, men det er bedre end ingenting...Kommer snart nogle bedre på - der findes i hvert tilfælde nogle ret sjove fra i fredags! Overvejer lidt at smide lidt penge efter et digi-cam. Det bliver ikke ved med at gå sådan at nasse på Sven og Marias...
Møde, møde og pub-aften
Så blev det for alvor hverdag i Ottawa. Vi begynder at komme godt ind i sagerne og de spændende ting kommer på programmet. Her i starten går langt størstedelen af energien på arbejdet, hvor vi hver især passer hver vores område. Jeg har været til et par meget spændende møder de sidste to dage, hvor jeg har siddet i en EU-delegation, samt Nordisk Råds kultur-delegation. Det var rigtigt interessant, at se hvordan det hele fungerer indefra og jeg suger alt det til mig jeg kan.
Onsdag var vores sædvanelige pub-aften med byens andre interns, hvilket som sidst var rigtigt godt! Der kom vildt mange, og det hele er ret godt arrangeret. Facebook er et utroligt godt medie til at planlægge gennem! Det gode ved at det ligger onsdag, er i øvrigt, at man kan planlægge masser af ballade til weekenden. På fredag skal vi således spise sammen med nogle Canadiere, og en fra Finland og så ud og høre noget musik. Bliver vejret ved at være som nu, skal vi måske ud og stå på ski lørdag, eller søndag. Så det ser ud til at blive endnu en god weekend. AWESOME!
Onsdag var vores sædvanelige pub-aften med byens andre interns, hvilket som sidst var rigtigt godt! Der kom vildt mange, og det hele er ret godt arrangeret. Facebook er et utroligt godt medie til at planlægge gennem! Det gode ved at det ligger onsdag, er i øvrigt, at man kan planlægge masser af ballade til weekenden. På fredag skal vi således spise sammen med nogle Canadiere, og en fra Finland og så ud og høre noget musik. Bliver vejret ved at være som nu, skal vi måske ud og stå på ski lørdag, eller søndag. Så det ser ud til at blive endnu en god weekend. AWESOME!
Ambassade-curling
Så kom dagen - jeg har ikke prøvet ret mange former for ekstremsport i løbet af mit 25-årige liv, men i søndags kom dagen: Ambassade curling i blinde, til fordel for forbundet for blinde curling, som meget gerne vil have det på programmet til de næste paraolympiske vinterlege. Så ved i det...
Sven og jeg blev (efter at have delt en kande øl med ambassadøren og hans kone Else) overtalt til at spille med - det var ellers ikke meningen vi skulle have været på banen, men havde godt frygtet vi "skulle på isen". Folk var ikke så vilde for at skøjte rundt derude, så vi sprang på banen for at lægge de første fire sten i turneringen mellem Danmark og Tjekkiet. Som om det ikke var svært nok i forvejen, bare dét at få den elendige sten til at ligge stille i cirklen, så fik vi briller med vaseline på øjnene, så man intet kunne se udover et lys, som indikerede hvor stenen skulle mod. Vi spillede 20 sten i alt og kun én gang endte den så vi kunne få point, men der havde tjekkerne så ramt bedre, så vi tabte 1:0.
Det var dog ikke game over for de to gæve danskere med de utroligt nordiske navne: Nej, vi fik én chance for at vinde en trøste-præmie. Vores ambassadør fik én sten og satte han den i midten fik vi en gave. "Lækkert" tænkte vi -og "lækkert" blev det. Ambassadøren satte stenen ind, men kunne ikke blive til afhentning af gave, hvorfor den så tilfaldt os to praktikanter. Vi havde regner med en plakat, eller andet halvskidt souvenir - Det blev dog til en platte "to our Danish freinds", hvilket var meget fint, men også en middag for to på Ottawa's Raceground, i super lounge med udsigt over væddeløbende, så det bliver en lækker dag, når vi engang skal det.
Super mærkeligt arrangement...Super mærkelige folk....Mærkelig buffet, mærkeligt spil, mærkelig gave.
Men alt sammen sat sammen en rigtig god dag, hvor vi fik mænget os lidt med de andre ambassader. Det skulle vise sig, at jeg kom til at møde mange af de folk fra den dag igen og igen. Det at networke synes at være en ret god idé inden for diplomatiet, så jeg fik nok mere ud af det, end jeg anede.
Sven og jeg blev (efter at have delt en kande øl med ambassadøren og hans kone Else) overtalt til at spille med - det var ellers ikke meningen vi skulle have været på banen, men havde godt frygtet vi "skulle på isen". Folk var ikke så vilde for at skøjte rundt derude, så vi sprang på banen for at lægge de første fire sten i turneringen mellem Danmark og Tjekkiet. Som om det ikke var svært nok i forvejen, bare dét at få den elendige sten til at ligge stille i cirklen, så fik vi briller med vaseline på øjnene, så man intet kunne se udover et lys, som indikerede hvor stenen skulle mod. Vi spillede 20 sten i alt og kun én gang endte den så vi kunne få point, men der havde tjekkerne så ramt bedre, så vi tabte 1:0.
Det var dog ikke game over for de to gæve danskere med de utroligt nordiske navne: Nej, vi fik én chance for at vinde en trøste-præmie. Vores ambassadør fik én sten og satte han den i midten fik vi en gave. "Lækkert" tænkte vi -og "lækkert" blev det. Ambassadøren satte stenen ind, men kunne ikke blive til afhentning af gave, hvorfor den så tilfaldt os to praktikanter. Vi havde regner med en plakat, eller andet halvskidt souvenir - Det blev dog til en platte "to our Danish freinds", hvilket var meget fint, men også en middag for to på Ottawa's Raceground, i super lounge med udsigt over væddeløbende, så det bliver en lækker dag, når vi engang skal det.
Super mærkeligt arrangement...Super mærkelige folk....Mærkelig buffet, mærkeligt spil, mærkelig gave.Men alt sammen sat sammen en rigtig god dag, hvor vi fik mænget os lidt med de andre ambassader. Det skulle vise sig, at jeg kom til at møde mange af de folk fra den dag igen og igen. Det at networke synes at være en ret god idé inden for diplomatiet, så jeg fik nok mere ud af det, end jeg anede.
lørdag den 2. februar 2008
Middag hos ambassadøren
48 timer og to arbejdsdage efter vi var landet, var Sven og jeg inviteret til middag hos den danske ambassadør Poul Erik og hans kone Else. Det var en 'casual' aftale hvor vi "ikke behøvede at tage slips på". Jeg tænkte, at det egentligt lød lækkert, og kiggede over til min ensomme cowboy-bukser, men tog alligevel jakkesæt på. Det skulle vise sig at være en god idé. "Polle" havde valgt at invitere en af mine chefer, de to gamle praktikanter og to mænd fra udenrigsministeriet med til middagen. Alle havde slips eller jakkesæt på.
En super middag var på menuen og som kokken beskedent sagde: "Det er ikke noget særligt - jeg har skam bare begået et opkog af basilikum, med et stykke..." Og så remsede han alverdens lækreste ord op - men fik vist aldrig helt fat i hvad vi spiste...(Kan kun huske der var en speciel form for bernaise til den sprængte kalvefilet vi fik til hovedret - den må jeg lige finde ud af hvad var...)
Noget fantastisk rødvin senere, samt kaffe og kage og en overdådig gang tiramisu med blåbærbund, måtte vi hellere tage hjem - skulle jo på arbejde igen næste dag. Det var en hyggelig aften, som var ret speciel mange måder; på den gode måde. Utrolig dejlig måde at blive modtaget på - det må man sige. Føler mig utroligt velkommen herovre i Ottawa!
En super middag var på menuen og som kokken beskedent sagde: "Det er ikke noget særligt - jeg har skam bare begået et opkog af basilikum, med et stykke..." Og så remsede han alverdens lækreste ord op - men fik vist aldrig helt fat i hvad vi spiste...(Kan kun huske der var en speciel form for bernaise til den sprængte kalvefilet vi fik til hovedret - den må jeg lige finde ud af hvad var...)
Noget fantastisk rødvin senere, samt kaffe og kage og en overdådig gang tiramisu med blåbærbund, måtte vi hellere tage hjem - skulle jo på arbejde igen næste dag. Det var en hyggelig aften, som var ret speciel mange måder; på den gode måde. Utrolig dejlig måde at blive modtaget på - det må man sige. Føler mig utroligt velkommen herovre i Ottawa!
Ankomst til Ottawa
Så kom jeg endeligt afsted - trods sen arrangering af flybilleter og en dramatisk kamp mod dragen (banken), lykkedes det Sigurd Anders Kristoffersen at trodse de syv vilde vinde (3 artikler og 2 eksamener + 2 gange forsvar) og rent faktisk komme over til København og mødtes med min medpraktikant Sven: De to skandinavere var på vej!
Jeg havde ved et uheld kommet til at smide mit visum væk, men tænkte at den nok gik, da jeg havde lidt papirer fra ambassaden, men var nu alligevel lidt nervøs. Det gik selvfølgeligt alt sammen fint, hvorimod Sven først blev dobbelt-booket i flyvet til London, dernest fik problemer med sit visum da der stod en forkert adresse og så røg i immigrationskontoret i Ottawa- so much for visa! Derudover fik vi flypersonalet til at tænde alt lyset i hele flyveren, så vi kunne læse i 5 minutter inden der kom Simpsons-the Movie. Tror nok alle dem der sov blev en anelse bitre...
Da vi kom til vores lejlighed var vi helt færdige, og efter en dejlig middag røg vi på hovedet i seng (Sven med medbragte ørepropper - godt tænkt!). Efter 5 timers søvn og med et mindre jet-lag, tog vi således på ambassaden for at starte vores træning i diplomatiets kunst. Alt gik vel og vi fik hilst på vores ambassadør Poul Erik og resten af personalet. Hurtigt hjem og vende gik det efter arbejde, for så skulle vi i byen om aftenen, for at mødes med byens andre praktikanter til den ugentlige onsdagshyggeaften- super start på turen og rigtigt søde folk!
Vi har nu været her nogle dage og først i dag er vi flyttet endeligt ind. Vi bor med en rigtig sød pige der hedder Maria fra norge, som er på praktik i den norske ambassade. De gamle praktikanter har lige forladt os for Danmark, så nu står det hele for egen regning herovre: Ottawa we have a problem!
Jeg havde ved et uheld kommet til at smide mit visum væk, men tænkte at den nok gik, da jeg havde lidt papirer fra ambassaden, men var nu alligevel lidt nervøs. Det gik selvfølgeligt alt sammen fint, hvorimod Sven først blev dobbelt-booket i flyvet til London, dernest fik problemer med sit visum da der stod en forkert adresse og så røg i immigrationskontoret i Ottawa- so much for visa! Derudover fik vi flypersonalet til at tænde alt lyset i hele flyveren, så vi kunne læse i 5 minutter inden der kom Simpsons-the Movie. Tror nok alle dem der sov blev en anelse bitre...
Da vi kom til vores lejlighed var vi helt færdige, og efter en dejlig middag røg vi på hovedet i seng (Sven med medbragte ørepropper - godt tænkt!). Efter 5 timers søvn og med et mindre jet-lag, tog vi således på ambassaden for at starte vores træning i diplomatiets kunst. Alt gik vel og vi fik hilst på vores ambassadør Poul Erik og resten af personalet. Hurtigt hjem og vende gik det efter arbejde, for så skulle vi i byen om aftenen, for at mødes med byens andre praktikanter til den ugentlige onsdagshyggeaften- super start på turen og rigtigt søde folk!
Vi har nu været her nogle dage og først i dag er vi flyttet endeligt ind. Vi bor med en rigtig sød pige der hedder Maria fra norge, som er på praktik i den norske ambassade. De gamle praktikanter har lige forladt os for Danmark, så nu står det hele for egen regning herovre: Ottawa we have a problem!
Abonner på:
Opslag (Atom)
