Canada er utroligt kendt for sine ufatteligt skiftende årstider og når det så er sagt, så er forår ikke det de beskæftiger sig mest med herovre. De fleste canadiere mener sådan set, at der kun er to årstider: Sommer og vinter. Jeg må sige, at jeg forstår hvad de mener! Man siger, at forår cirka varer cirka en dag. Vi ramte den og besluttede os straks til at tage på roadtrip til en lille by udenfor Ottawa, som hed Wakefield.
Byen er kendt som et lille boheme-sted, hvor kunstnere kan sidde og tænke dybe tanker og se på floden og den ene bro der trods alt var i denne beskedne lille by.
Fyldte med forårsfornemmelser var vi en bilfuld unge mennesker, som ville ud og se forårssolen danse på den smukke by. Desværre var Wakefield ikke ligefrem det man kunne forvente, når nu selveste Lonely Planet anbefaler dette sted (som det eneste!?) omkring Ottawa. Byen bestod af: en bar, et bageri som burde være åbent, men ikke var det, en kiosk med en udkigspost over en frossen sø, et damptog der ikke kørte før maj og den store attraktion; "den røde bro" var der ikke mere, da den var faldet sammen for over ti år siden - de havde til gengældt bygget en ny - den får i lige et billede af.Hermed skal negativiteten så til gengæld stoppe! Denne her lille flække var simpelthen så dejlig! Vi sad på den eneste restaurant der har fået varmeblæst sneen væk først og fik en fantastisk frokost i solen og følte simpelthen foråret fosse ned over os. Det var simpelthen en lækker by - kedelig som den var - men alt var rart; menneskerne, husene og naturen!
I får lige et billede fra vores lille frokostoplevelse og lidt af naturen; efter denne var jeg blevet solskoldet, maven var blevet fuld, og vi kommer helt sikkert tilbage, når sommeren kalder! Det sidste billede, er af en mand, som havde omkring 10 hunde i sin bil. Som alle andre canadiere, var han helt syg efter at snakke - måske fordi han plejede kun at snakke med hunde?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar