48 timer og to arbejdsdage efter vi var landet, var Sven og jeg inviteret til middag hos den danske ambassadør Poul Erik og hans kone Else. Det var en 'casual' aftale hvor vi "ikke behøvede at tage slips på". Jeg tænkte, at det egentligt lød lækkert, og kiggede over til min ensomme cowboy-bukser, men tog alligevel jakkesæt på. Det skulle vise sig at være en god idé. "Polle" havde valgt at invitere en af mine chefer, de to gamle praktikanter og to mænd fra udenrigsministeriet med til middagen. Alle havde slips eller jakkesæt på.
En super middag var på menuen og som kokken beskedent sagde: "Det er ikke noget særligt - jeg har skam bare begået et opkog af basilikum, med et stykke..." Og så remsede han alverdens lækreste ord op - men fik vist aldrig helt fat i hvad vi spiste...(Kan kun huske der var en speciel form for bernaise til den sprængte kalvefilet vi fik til hovedret - den må jeg lige finde ud af hvad var...)
Noget fantastisk rødvin senere, samt kaffe og kage og en overdådig gang tiramisu med blåbærbund, måtte vi hellere tage hjem - skulle jo på arbejde igen næste dag. Det var en hyggelig aften, som var ret speciel mange måder; på den gode måde. Utrolig dejlig måde at blive modtaget på - det må man sige. Føler mig utroligt velkommen herovre i Ottawa!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Du er sgu en værre en Sigurd! Godt at høre at du er kommet godt derover, og allerede begyndt at omgås de "rigtige mennesker". Man skal sgu bruge albuerne for at komme frem i livet. Og tirimasu... Ja okay, men så kun et enkelt stykke!
Hey min skat, dejligt at høre de har taget godt imod jer, og at du blev lukket ind uden problemer. Spøjst nok at det var Svend der skulle berolige dig hele vejen med din visum for selv at få problemer med det. hehe Men godt det lykkes for jer begge.
Syntes det er en fin beskrivelse af middagen med ambassadøren, bliver jo helt sulten.Ulrik kan godt se vi er i familie, hehe.
Glæder mig til at du skriver noget mere. Stort kram fra din søs
Send en kommentar