Sven og jeg blev (efter at have delt en kande øl med ambassadøren og hans kone Else) overtalt til at spille med - det var ellers ikke meningen vi skulle have været på banen, men havde godt frygtet vi "skulle på isen". Folk var ikke så vilde for at skøjte rundt derude, så vi sprang på banen for at lægge de første fire sten i turneringen mellem Danmark og Tjekkiet. Som om det ikke var svært nok i forvejen, bare dét at få den elendige sten til at ligge stille i cirklen, så fik vi briller med vaseline på øjnene, så man intet kunne se udover et lys, som indikerede hvor stenen skulle mod. Vi spillede 20 sten i alt og kun én gang endte den så vi kunne få point, men der havde tjekkerne så ramt bedre, så vi tabte 1:0.
Det var dog ikke game over for de to gæve danskere med de utroligt nordiske navne: Nej, vi fik én chance for at vinde en trøste-præmie. Vores ambassadør fik én sten og satte han den i midten fik vi en gave. "Lækkert" tænkte vi -og "lækkert" blev det. Ambassadøren satte stenen ind, men kunne ikke blive til afhentning af gave, hvorfor den så tilfaldt os to praktikanter. Vi havde regner med en plakat, eller andet halvskidt souvenir - Det blev dog til en platte "to our Danish freinds", hvilket var meget fint, men også en middag for to på Ottawa's Raceground, i super lounge med udsigt over væddeløbende, så det bliver en lækker dag, når vi engang skal det.
Super mærkeligt arrangement...Super mærkelige folk....Mærkelig buffet, mærkeligt spil, mærkelig gave.Men alt sammen sat sammen en rigtig god dag, hvor vi fik mænget os lidt med de andre ambassader. Det skulle vise sig, at jeg kom til at møde mange af de folk fra den dag igen og igen. Det at networke synes at være en ret god idé inden for diplomatiet, så jeg fik nok mere ud af det, end jeg anede.
1 kommentar:
Fnis siger din søster, lyder som en anderledes og begivenhedsrig dag. :o)
Send en kommentar